Engang var der en mand..


Engang var der en mand, der sejlede på de syv have.

Han havde også en tatovering af et anker, men intet pigment i huden, så han gik rundt med gennemsigtige øjne og hvidt hår, der altid sad sådan som Elvis hår ville have siddet, hvis han var blevet så gammel, at hans hår var blevet hvidt.

Nå men altså manden med med det hvide hår og de gennemsigtige øjne havde også helt hvid hud med tendens til at blive meget rød hele tiden, og solcreme er for vatpikke. Jeg ved nu ikke om han nogensinde sagde sådan noget som vatpikke, men det ville han nok. Sådan noget siger man, når man er født og opvokset på Vesterbro.

Måske var det tatoveringen af ankeret, der gjorde det, måske havde han en særlig charme, jeg ved det ikke, men i hvert fald giftede han sig med en festlig kvinde, der nærmest var en eksplosion af energi og fest. Og sammen startede de en familie.

Penge var der ikke mange af. Men den stille mand, der mest gryntede og senere blev tyk og bryggeriarbejder, og den larmende kvinde med den hæse latter skabte et liv for deres 4 børn og alle børnebørnene og oldebørnene.

Hun var sådan en, der røg og grinede højt og gemte brugt gavepapir og strøg det og brugte det igen og når man fik gaver af dem, så var det aldrig en men 20 forskellige samlet over lang tid. Måske ikke lige det man ønskede sig, men altid sammensat med kærlighed, for ingen penge, med masser af fantasi og pakket ind i det der gavepapir, der var blevet genbrugt adskillige gange, som man kunne genkende fra både jul og fødselsdags de seneste år.

Engang i mellem tog hun det gebis ud, som hun havde haft siden sin pure ungdom – sådan gjorde man dengang – og brokkede en pude ind under ryggen på sin trench coat. Så tog hun et tørklæde over hovedet og for rundt og legede heks til alles store begejstring.

Det gjorde hun også, da jeg mødte dem for første gang i 20 år for et par somre siden. Så døde hun. Nu ved jeg, at hun havde lungekræft dengang og at hun forærede mine børn et fantastisk minde i gave. Det blev første og sidste gang mine unger mødte deres oldeforældre.

Manden med ankertatoveringen – min farfar – døde i går.

Forfattet d. 9. april 2013

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s