Har du talt pænt til din politiker i dag?


vredeForleden udsendte en kendt politiker en meddelelse om, at vedkommende var blevet skilt i god ro og orden med respekt for den tidligere ægtefælle og fælles børn.

Udtalelsen endte med en melding om, at de ikke havde flere kommentarer til sagen.

Jeg har ingen interessere for den pågældende politikers privatliv og det gælder i øvrigt samtlige politikere.

Deres politiske overbevisninger, forhandlingsevner og sans for håndværket er alt, hvad der vedkommer mig, med mindre de begår lovbrud eller andet, der kan have negativ indflydelse på deres evne til at lede landet.

Privatlivet er i sagens natur privat.

Det der vækkede min interesse i denne forbindelse var, at en veninde delte en (i øvrigt saglig og redelig) avisnotits om den pågældende skilsmisse, hvorefter en anden veninde kommenterede på, om det nu var nødvendigt.

Det er et godt spørgsmål. For var det virkelig nødvendigt at viderebringe nyheden om den pågældende politikers privatliv? Skulle familien ikke bare have haft lov til i fred og ro at gennemleve den smertelige proces, som det nu er at rive en familie midt over, uanset hvor respektfuldt og harmonisk de end må tilstræbe at gøre det?

Jeg mener, at vi har de politikere, som vi har fortjent. Dels fordi vi simpelthen ikke interesserer os nok for politik i befolkningen som helhed, og dermed ikke influerer vores beslutningstagere tilstrækkeligt, og dels fordi vi udsætter dem for utroligt meget ukonstruktiv kritik, udhængning på offentlige medier og heksejagter.

Der skal en helt særlig type mennesker til at stå imod den slags og spørgsmålet er, om vores samfund reelt er tjent med de politikere, som vælger at gå ind i politik på trods af de forhold, som vi byder dem.

Vi er havnet i en ond spiral, hvor politikerne ikke lytter tilstrækkeligt til folket, men efter min mening er der to parter om det ansvar.

Politikerne skal på deres side naturligvis gøre deres yderste for at være lydhøre og gå i dialog med befolkningen, deres bagland og de øvrige partier, så vi får de allermest optimale løsninger for landet, som folket kan være trygge ved.

Vi skal på vores side tale pænt til og om vores politikere, for det er da klart, at de lukker ørerne, når de får det ene møgfald efter de andet og bliver mødt med dybt ubehagelige udtalelser, som folk legitimerer med, “at det må man stå mål til, når man er politiker”.

Nej, det må man ikke. Engagementet i demokratiet er en ret og pligt, som vi alle har. Hvis vi tillader, at politkerne til- og omtales grimt og ikke kan have deres privatliv i fred, så får vi politikere, der må gøre sig kolde og ligeglade for ikke at knække på midten.

I takt med at vi umenneskeliggør politkerne bliver de lige præcis mere og mere umenneskelige og det rammer og lige der, hvor vi er allermest sårbare, nemlig på vores fælles samfund.

Det er på tide, at vi fejer for egen dør og løfter tonen i debatten. Tal til din politiker, som du vil have, at din politiker taler til dig.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s