Jeg går gennem Nørrebro


Når jeg deltager i demonstrationen Gå gennem Nørrebro for jøderne på lørdag d. 16. august, så betyder det alene, at jeg er imod diskrimination og vold, ikke bare overfor jøder, men overfor hvem som helst.

Det betyder ikke:

  • at jeg pludselig hader muslimer. Det gør jeg ikke. Tværtimod.
  • at jeg går ind for alt, hvad staten Israel foretager sig i Palæstina og overfor palæstinenserne. Det gør jeg bestemt ikke. Tværtimod.
  • at jeg pludselig er blevet religiøs. Det er jeg i hvert fald ikke. Tværtimod.
  • at jeg har forladt al modstand mod omskæring af raske børn. Det gør jeg aldrig. Tværtimod.

Når jeg deltager i demonstrationen på lørdag, så betyder det alene, at jeg til enhver tid vil forsvare alles ret til at færdes i København, i Danmark og i verden uden at skulle frygte for deres liv og sikkerhed på grund af religion, etnicitet, deres valg af hovedbeklædning, deres seksualitet, deres køn eller hvad folk nu kan finde på at diskriminere andre for.

Jeg er ligeglad med, om vi taler om Samuel, Sulaima eller Sofie. Folk skal kunne færdes i fred.

Det Nørrebro, hvor jeg blev født og har elsket at færdes hele mit liv, har altid været mangfoldigt. Lad os holde fast i det. Lad os bygge broer, i stedet for at grave grøfter.

Jeg går gennem Nørrebro, fordi jeg mener, at et liv i fred er en menneskeret. Vil du med?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s